| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Efter en meget fredelig nat, vågnede vi op til dejligt solskinsvejr. Efter morgenmaden gik vi en tur i den lille landsby. Her var åbenbart hele 3 barer og en købmand. I bakkerne bag landsbyen lå et Oleificio Rosso - hvor vi måske kunne købe lokale produkter fra oliventræerne. Vi oksede op af de stejle veje - for at konstatere, at porten op til virksomheden var lukket. Så var det ned af bakke igen og tilbage til camperen.
Turen fortsatte og nu var vi ekstremt opmærksomme på, hvor Google Maps sendte os hen. Den startede faktisk med at ville have os op gennem byen, men her havde vi allerede set, at bilerne skulle være max. 2 meter i bredden, så der kunne vi ikke være med. Så er det i det mindste dejligt, at man selv kan vælge vejen og GPS’en retter ind.
Snart gik det mod nordvest mod Vibo Valentia. På vejen stoppede Marie, for at kigge på flettede kurve. Inden længe handlede det også om ost, grøntsager og olivenolie. Den unge fyr, der solgte varer, sendte fluks bud til en nabo, der kom stormende med en flaske olivenolie som skulle være jomfruolie. Det var selvfølgelig svært at bevise, for damen kom med en stor 2 liters flaske. Olien var meget kold og den virkede en kende bitter. Men nu var hun løbet helt herhen, så vi købte en liter af hende for 10 euro. Så var den da også betalt - men lokal! Et bundt rødløg til 4 euro var også vel pebret, men pyt.
Trafikken gennem byen Vibo Valentia var som sædvanlig horribel. Den havde lige fået en tand ekstra her lørdag formiddag. Men Marie har lært sig alle de italienske unoder og så glider det hele i et roligt tempo fremad.
Vi nåede ud på motorvejen og fik omkring 40 km. på den, før vi drejede af mod Lamezia Terma. Vi ville ikke bruge hele dagen i camperen, når vejret var så godt. Derfor havde vi fundet noget så specielt som en olivenplantage, hvor vi måtte parkere i selve plantagen. Ved middagstid nåede vi til en lukket port og et telefonopkald var ikke lige løsningen, men så fik vi en mand i røret, der kunne lidt engelsk. Han lovede at vende tilbage hurtigt. Så jeg ventede i telefonen og kunne høre en familie pludre i ca. 5 minutter. Så lagde jeg på. I samme øjeblik dukkede manden op i sin bil, for at lukke os ind.
Feudo delle Querce er et sted, der satser på turister. Vi var de eneste på stedet men da vi gik en tur rundt i området efter frokost, var det tydeligt, at her var både restaurant, swimmingpool og værelser, der kunne lejes. Og selvfølgelig pladser til campere. Vi følte os helt alene på plantagen sammen med et æsel, nogle haner og et par hunde. Så her var fred og ro. Det luftede lidt, så her var ikke helt så varmt, som vi havde håbet på.
En gang imellem fik vi et stort fly hen over os. De lagde an til landing i den nærliggende lufthavn.
Eftermiddagen gik med at lave stort set ingenting - ud over at få taget lidt backup af billeder og sat strøm til alle vores enheder. Aftensmaden bestod af en lille smagning af olivenolier. Vi havde efterhånden 4 forskellige, vi skulle smage. Ingen af de 4 stak helt af og smagte hverken dårlig eller godt. Så det var nok ikke dem, vi skulle slæbe lidt med hjem af - hvis vi overhovedet ville tage noget med hjem.
Det var sidst på måneden og vi kunne tillade os, at bruge lidt ekstra data på vores enheder. Så vi kiggede lidt tv, før vi kravlede i seng ved 21:30 tiden.
De havde lovet, at restauranten ville være åben i morgen, så det var spændende at se, om vi skulle have vores første omgang morgenmad på restaurant.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |